Reducer churn med de rigtige betalingsmetoder

Hvis du fakturerer de samme kunder hver måned eller driver en abonnementsforretning, ved du at kundechurn, eller kundeafgang, er en af de mest afgørende faktorer, der påvirker virksomhedens økonomi og bæredygtighed. Selvom det ikke er muligt at eliminere kundechurn fuldstændigt, kan du tage skridt til at reducere niveauet betydeligt. Studier peger på at en reduktion af kundechrun på blot et par procent kan have stor indflydelse på bundlinjen.

Men hvad er det, der gør kundechurn så kritisk for en virksomheds økonomi, og kan man påvirke churn ved aktivt at arbejde med valget af betalingsmetoder og den betalingsoplevelse du vælger at tilbyde jeres kunder?

Hvorfor har kundechurn så stor betydning?

Effekten af kundechurn skyldes primært de omkostninger, der er forbundet med at erhverve og fastholde kunder. Det er velkendt, at kunderelaterede udgifter falder med tiden, efterhånden som kundeforholdet styrkes. Nye kunder er ofte dyrere at erhverve og betjene end etablerede kunder, hvilket kan påvirke virksomhedens profitabilitet på flere måder:

  • Høje omkostninger ved at vinde nye kunder: Det kræver betydelige ressourcer at tiltrække nye kunder gennem markedsføring, salg og onboarding.
  • Administrativ effektivitet: Loyale kunder kræver mindre administration, da de allerede er bekendt med virksomhedens processer og systemer.
  • Øget engagement: Tilfredse, eksisterende kunder er ofte mere villige til at udvide deres engagement, hvilket kan føre til øget salg og krydssalg.
  • Reduceret prisfølsomhed: Tilfredse kunder er ofte mindre fokuserede på pris og mere interesserede i den værdi, de modtager.
  • Mindre tab på investeringen: Risikoen for tabte investeringer reduceres, når kunderne bliver hos virksomheden længere tid.

Betalingsmetoder og deres rolle i at reducere kundechurn

Al erfaring peger på at valget og anvendelsen af betalingsmetoder kan have en stor effekt på kundechurn. Virksomheder, der tilbyder betalingsmetoder med mulighed for automatiske betalingsaftaler, oplever lavere kundechurn. Faktisk viser analyser, at sandsynligheden for kundechurn er tre gange lavere for kunder, der benytter f.eks. Betalingsservice, sammenlignet med dem, der ikke gør.

Automatiserede betalinger foregår ved at kunden har givet virksomheden tilladelse (mandat) til at trække et beløb på deres konto med en vis frekvens, som en del af den købsaftale der er indgået. Når en kunde er tilmeldt automatiserede betalinger, kører alle betalinger automatisk, hvilket fjerner behovet for manuelle handlinger ved hver betaling. Dette reducerer den såkaldte “hassle factor” og gør det nemmere for kunderne at fortsætte deres forhold til virksomheden uden afbrydelser.

Der er flere muligheder for at tilbyde sine kunder automatiske betalinger:

Betalingsservice

Betalingsservice er et system til automatiske betalinger som typisk anvendes til private kunder. Betalingsservice foregår ved at kunden tilmelder sig automatisk betaling, hvormed de slipper for at betale regningerne manuelt. Den automatiske opkrævning fortsætter herefter, indtil aftalen afmeldes.

Læs mere om Betalingsservice her

Leverandørservice

Leverandørservice er målrettet erhvervskunder. Her trækkes pengene direkte fra kundens bankkonto ved at skabe åben adgang mellem kreditor og debitors konti. Leverandørservice er generelt et godt valg, hvis du hyppigt og/eller regelmæssigt fakturerer erhvervskunder.

Læs mere om Leverandørservice her

MobilePay Recurring

MobilePay er en betalingsapp. Med appen kan kunderne betale i butikker, online og overføre penge til andre MobilePay-brugere. Du kan bruge MobilePay til modtage automatiske betalinger med MobilePay Recurring. Når din kunde tilmelder en MobilePay Recurring aftale, bliver fremtidige betalinger automatisk trukket via MobilePay fra den konto eller det kort, din kunde har tilknyttet. Kunden kan nemt tilmelde sig ved hjælp af et link eller en push-besked direkte på telefonen og ét enkelt swipe. Kunden kan herefter nemt bevare overblikket over betalte og planlagte betalinger.

Læs mere om MobilePay Recurring her

Kortbetalinger

Kortbetaling er en fællesbetegnelse for betaling via kreditkort. Med kortbetaling kan du både opkræve enkeltbetalinger og opsætte automatiske betalinger af f.eks. kontingenter. Med automatiske kortbetalinger gemmer din virksomhed kundens kortoplysninger, hvorefter beløbet trækkes automatisk hver måned. I Danmark er Dankortet det foretrukne betalingskort, og med det vil overførslen vises på din konto næste bankdag efter kundens betaling. Automatisk kortbetaling kan dog indgås med flere kort og med f.eks. Visa og MasterCard vil der gå et par dage, før du kan se beløbet på din bankkonto.

Læs mere om kortbetalinger her

Ved valg af betalingsmetode til automatiske betalinger, er der mange faktorer, der spiller ind. Alle de ovenstående betalingsmetoder har fordele og ulemper, som har indflydelse på virksomhedens evne til at tiltrække og fastholde kunder samt interne arbejdsprocesser og transaktionsomkostninger. F.eks. adskiller de forskellige betalingsmetoder sig på brugervenlighed, fleksibilitet og ikke mindst pris. Disse faktorer skal nøje afvejes og holdes op imod kundernes ønsker og præferencer inden du vælger betalingsmetoder til virksomheden.

Nem adgang til betalingsmetoder er en forudsætning

Det er vigtigt at virksomheden har nem adgang til at bruge de betalingsmetoder som er relevante. Alt for mange virksomheder udnytter ikke det fulde potentiale i betalingsmetoderne fordi de kæmper med at få adgang til betalingsmetoderne og integrere dem i deres processer. En genvej er, at vælge en automatiseret debitorløsning som FarPay. Den giver nem og hurtig adgang til alle betalingsmetoderne på markedet og understøtter dermed også alle de betalingsmetoder der giver mulighed for automatiske betalinger. Du kan således frit vælge de betalingsmetoder du ønsker at tilbyde jeres kunder, uden at skulle bekymre dig om de tekniske implikationer og integration til økonomistyringssystem, bank etc.

Andre måder at forbygge churn på

Ved at tilbyde bekvemme betalingsmetoder som f.eks. automatiske betalingsmetoder kan du gøre det nemmere for kunderne at blive hos dig. Men der er naturligvis en række andre initiativer man skal implementere for at forebygge churn:

  • Fokuser på onboarding: Sørg for, at dine nye kunder får en glidende start ved at give dem den nødvendige viden og support, de har brug for. Det er afgørende at vise dem, hvordan de kan drage fuld fordel af dine produkter og tjenester.
  • Personlig kundeservice: Skab stærke relationer til dine kunder gennem personlige oplevelser og tjenester, der gør dem mindre tilbøjelige til at se sig om efter alternativer.
  • Indsamling og analyse af data: Brug data til at forstå, hvor dine kunder befinder sig i deres livscyklus, og tilpas dine strategier derefter for at maksimere fastholdelse.
  • Engagementsstrategier: Udvikl initiativer, der opmuntrer dine kunder til at engagere sig dybere med dit brand, hvilket øger loyalitet og mindsker churn.

At tackle kundechurn kræver en strategisk tilgang, men ved at fokusere på de rigtige områder kan du ikke kun fastholde dine eksisterende kunder, men også forbedre din virksomheds samlede økonomiske sundhed. Det handler ikke kun om at reducere omkostninger; det handler om at maksimere værdi gennem langvarige, meningsfulde kundeforhold.

Konklusion

Kundechurn er en kompleks udfordring, der kræver en strategisk indsats for at blive reduceret effektivt. Men ved at tage de nødvendige skridt kan din virksomhed ikke kun minimere tabene, men også skabe en mere loyal og engageret kundebase. Det er på tide at fokusere på at holde dine kunder glade og tilfredse – det er en investering, der betaler sig.

Vil du vide mere om hvordan du kan optimere jeres brug af betalingsmetoder? Få en demo af FarPay her