Krifa og FarPay indgår strategisk samarbejde

Efter en grundig gennemgang af markedet har Krifa valgt FarPay som samarbejdspartner til at optimere processerne for kontingentopkrævning. Med FarPay kan Krifa tilbyde sine medlemmer en mere brugervenlig, hurtig og fleksibel betalingsoplevelse.

Medlemmerne i centrum

Krifa, stiftet i 1899, er en af Danmarks første tværfaglige fagforeninger, og er i dag blandt landets største faglige organisationer. Med over 185.000 medlemmer tilbyder Krifa både fagforening, a-kasse og lønsikring. Som en arbejdslivsbevægelse sætter Krifa mennesket i centrum og stræber efter at levere en service, der matcher medlemmernes behov. Krifa er for tredje år i træk blevet kåret som Danmarks bedste a-kasse, hvilket stiller høje krav til alle kontaktpunkter med medlemmerne – ikke mindst betalingsoplevelsen.

Fokus på betalingsoplevelsen, medlemsservice og interne processer

Krifa ønskede at optimere oplevelsen omkring kontingentopkrævningen og betalingsprocesserne for både nye og eksisterende medlemmer samt at effektivisere de interne bogholderiprocesser. Efter en grundig markedsanalyse af potentielle samarbejdspartnere faldt valget på FarPay, som kan levere netop det, Krifa søger.

Med FarPay får Krifas medlemmer adgang til en enkel, sikker og brugervenlig betalingsproces, hvor de nemt kan få overblik over deres opkrævningsoplysninger, vælge deres foretrukne betalingsmetoder og hurtigt og nemt tilmelde sig en betalingsaftale.

Samarbejdet vil også skabe betydelige fordele internt. FarPay automatiserer både fakturering og bogføring, hvilket øger effektiviteten og frigør ressourcer. Derudover vil Krifas medarbejdere få adgang til real-time data og effektive værktøjer, der gør det muligt at yde endnu bedre medlemsservice.

Læs mere om Krifa her

Vil du også høste gevinsterne fra automatisering af jeres opkrævningsprocesser og markedets bedste betalingsoplevelse? Få en demo af FarPay her