Kortbetaling

Rating

Betalingssikkerhed

Fleksibilitet

Brugervenlighed

Hvad er Kortbetaling?

Med kortbetalinger betaler dine kunder fakturaer og tilmelder kortaftaler, som du kender fx. fra streamingtjenesterne. Pengene bliver trukket rettidigt og automatisk uden besvær for hverken dine kunder eller dit bogholderi.

Hos FarPay understøtter vi følgende korttyper:

  • Visa
  • MasterCard Debit
  • MasterCard Kredit
  • Dankort

Dankort er en nem og hurtig løsning

Dankortet er danskernes foretrukne betalingsløsning og det kort, der står for det største antal af transaktioner i Danmark – det er både nemt og sikkert at bruge.

Dankort gør brug af en standard daglig afregning, hvor du ser overførslen på din konto næste bankdag efter kundens betaling.

Sikkerheden er også blevet langt bedre efter indførslen af “Secured by Nets”, der kræver godkendelse via sms ved betaling, når der bliver handlet på nettet.

Visa og MasterCard er en global betalingsløsning

Både Visa og MasterCard kan bruges næsten overalt i verden. Hvad end det er fysisk eller online, accepteres kortbetalinger. En forhandler vil sjældent acceptere det ene, men ikke det andet, så det er ikke et tilfælde af Visa vs MasterCard, når det kommer til, hvor de accepteres.

Med de internationale kort – Visa og MasterCard – går der nogle dage, før du kan se beløbet på din bankkonto. Fx kan du en onsdag få en advisering om sidste uges betalinger, men pengene er først på din konto om fredagen – altså to dage senere.

Hvordan bruges Betalingskort i FarPay?

Med kortbetaling kan en kunde betale ved blot at indtaste kortoplysningerne og trykke på betal. Man kan også tilmelde sig en betalingsaftale, så efterfølgende fakturaer trækkes automatisk på betalingskortet på betalingsdatoen.

Ved automatiske betalinger får kunden altid en advisering mindst 5 dage inden beløbet trækkes.

Når FarPay registrerer, at betalingen er gennemført, sendes indbetalingen ind i din kassekladde. I kassekladden vil du se et overblik over dine indbetalinger samt tilhørende kundeoplysninger, som er knyttet til de respektive fakturaer.

SCA (Strong Customer Authentication)

Nye sikkerhedsforanstaltninger gældende fra januar 2021 gør, at dine kunder skal gennemføre en sikkerhedsproces for hver betaling eller tilmelding med kortoplysninger. I Danmark gælder kun to metoder for autentificering:

  • NemID
  • SMS-godkendelse

NemID

Kunden skal bekræfte transaktionen med enten NemID-appen eller sit nøglekort. Så snart autoriseringen har fundet sted, gennemføres handlingen – uanset om det handler om en her-og-nu betaling eller tilmelding til betalingsaftale.

SMS-godkendelse

Efter handlen modtager kunden en kode på sit oplyste mobilnummer. Denne kode skal kunden oplyse før betaling, og når koden er korrekt, bliver transaktionen (betaling eller tilmelding til aftale) straks gennemført.

Fordele og ulemper

Den ubetingede fordel ved kortbetaling er, hvor nemt og hurtigt det er at betale med. Målgruppen for kortbetaling er meget stor med lav indgangsbarriere og høj kendskabsgrad, fordi betalingsmetoden er almindelig i forbindelse med streaming tjenester og køb af online varer.

Man kan sige, at kortbetaling er så fleksibelt at det går begge veje – nemt at oprette en automatisk kortbetaling, men samtidig også nemt at annullere. Fleksibiliteten er derfor den altafgørende faktor for kunden, da han nemt og hurtigt kan overskue hvordan han betaler.

Der er en lille svaghed med kortbetaling, og det er, når et kort udgår. Kunden skal selv huske at afgive nye kortoplysninger, inden det gamle kort udløber. Men FarPay sender påmindelser til kunden omkring udgående kort, så han/hun næsten altid aktiverer det nye kort med det samme, så din virksomheds pengestrøm forbliver stabil.