Lagurs økonomiafdeling oplevede et massivt pres, da forretningen voksede og de åbnede en succesfuld abonnementsforretning. Simon Sørensen, administrerende direktør og medstifter hos Lagur, fortæller her hvordan Lagur automatiserede debitorbogholderiet og sparede tid, eliminerede fejl og fik mere tilfredse kunder.
Lagur blev stiftet i august 2014 med missionen om at give alle private og professionelle forbrugere af vand en nemmere hverdag uden kalkgener. Lagur står nemlig bag udviklingen af en ny type vandbehandling, der eliminerer kalkgener uden at fjerne kalken eller andre af vandets sunde egenskaber.
Hvad Lagur har opnået med FarPay
- • Kæmpe tidsbesparelse i bogholderiet
- • Nem adgang til nye betalingsløsninger som f.eks. MobilePay
- • Nem og effektiv fakturering af kunder
- • Automatisk bogføring direkte i økonomistyringssystemet
Ny abonnementsforretning stillede krav til processerne i økonomiafdelingen
Lagur er vokset støt siden de blev stiftet for 10 år siden og kan siges at være på en ‘klassisk’ vækstrejse. I de første par år kunne Lagurs vandbehandlingsanlæg købes som en engangstransaktion, men med tiden indførte Lagur også lejeaftaler, der gør det muligt for privatpersoner at leje anlægget.
Det betød, at økonomiafdelingen gik fra kun at håndtere engangsindbetalinger til at skulle håndtere en stor abonnementsforretning. Det viste sig at være en del mere ressourcekrævende end forventet. Det stigende antal fakturaer skulle nemlig manuelt udsendes, afstemmes og løbende overvåges i deres økonomistyringssystem, e-conomic.
I takt med at antallet af abonnementskunder voksede, steg arbejdsbyrden i økonomiafdelingen signifikant og Simon Sørensen blev opmærksom på, at der var et stort potentiale i at automatisere hele processen – fra udsendelse af faktura til bogføring.
“Jeg opdagede meget hurtigt, at debitorbogholderiprocessen var krævende. Det tog en fuldtidsansat bogholder mange dage at udsende fakturaer i tide og afstemme betalingerne. Vi begyndte derfor at se os om efter en løsning, der kunne automatisere processen.” – Simon Sørensen, Administrerende Direktør og Medstifter hos Lagur.
Automatisér hvor der automatiseres kan
Igennem e-conomics fik Simon Sørensen og Lagur øje på FarPay, og fik meget hurtigt løsningen op at køre. I dag håndterer Lagur deres fakturering, betalingsprocesser og bogføring helt automatisk med FarPay. Det har ikke blot sparet Lagur tid i økonomiafdelingen, men også reduceret frustrationerne ved de manuelle processer. Simon Sørensen fortæller:
“Den manuelle proces kunne godt minde lidt om at lave samlebåndsarbejde på en skærm, og nu hvor vi slipper for det, har vi fået mere overskud til andre ting. Vi har lettet arbejdsbyrden i én afdeling, og det smitter selvfølgelig af på resten af virksomheden.”
Nem adgang til nye betalingsløsninger
At skabe gode kundeoplevelser er vigtigt for Lagur. Betalingsoplevelsen er et afgørende kontaktpunkt mellem virksomheden og deres kunderne og den skal være enkel, gennemsigtig og sikker.
Med FarPay kan Lagur tilbyde deres kunder markedets bedste betalingsoplevelse og nemt tilbyde kunderne de betalingsløsninger de foretrækker. FarPay giver nemlig adgang til alle markedets betalingsløsninger, herunder MobilePay.
“I dag sender vi en regning ud, og så kan kunden nemt selv tilmelde sig f.eks. Betalingsservice, betale med MobilePay eller f.eks. betalingskort. Det er nemlig helt op til dem.”
En stor gevinst for både Lagur og kunderne
Lagurs overgang til FarPay har vist sig at være en uvurderlig forbedring for Lagurs debitorbogholderi, der ikke kun har reduceret den manuelle arbejdsbyrde, men også forbedret kundetilfredsheden. Implementeringen af FarPay har givet Lagur mulighed for at fokusere på deres kerneopgaver og vækst, uden at blive hæmmet af administrative byrder.
“Jeg kan kun sige, at alle dem der i dag sender klassiske fakturaer ud med Betalingsservice, de kan gøre sig selv en kæmpe tjeneste og burde ikke vente ét sekund med at skifte til FarPay. Hos Lagur går vi aldrig tilbage til business-as-usual, og havde vi vidst, at et system som FarPay eksisterede, havde vi implementeret det for længst!” – Simon Sørensen, Administrerende Direktør og Medstifter hos Lagur.
Læs mere om Lagur og hvordan du slipper for kalkgener her.
Vil du også høste gevinsterne fra automatisering af jeres faktureringsprocesser? Få en demo af FarPay her.