DM Greenkeeping har fuldt ud automatiseret “invoice-to-cash”-processen

Mere end 30.000 kunder anskaffet på fire år: Læs hvordan DM Greenkeeping formår at skabe en sund forretning og holde styr på deres bogholderi midt i en vækstrejse.

DM Greenkeepings græseventyr startede i 2015, hvor stifterne spottede et hul i markedet og begyndte at tilbyde græspleje på abonnementsbasis. I 2020 havde virksomheden 2.400 kunder i og omkring Kolding, men på blot fire år er det steget til 34.000 kunder rundt om i hele Danmark.

Hvad DM Greenkeeping har opnået med FarPay

  • Fuldautomatisk “invoice-to-cash”-proces vha. integration med e-conomic
  • Automatisk udsendelse af op til 800 fakturaer om dagen
  • Automatisk udligning af fakturaer i kassekladde
  • Automatiske rykkerprocesser, der før tog op til seks måneder, klares på én dag

Hvordan bevarer man overblikket med 800 fakturaer om dagen?

Brit Horsted Hansen, CFO, har været med på DM Greenkeepings rejse siden april 2023, hvor virksomhedens største administrative udfordring var at håndtere betalingsflowet og kommunikationen med de 34.000 kunder, men også at håndtere en svingende arbejdsbyrde:

“En af vores store udfordringer som sæsonvirksomhed er, at vi skal kunne håndtere en stor arbejdsbyrde i højsæsonen, men ikke stå tilbage med en for stor administrativ stab efterfølgende, hvor vi ikke har lige så travlt.”

CFO hos DM Greenkeeping, Brit Horsted Hansen

Hos DM Greenkeeping vælger kunden, om de vil have 2 eller 3 årlige besøg af deres græsplæne. Det første besøg finder altid sted i starten af sæsonen, hvorefter kunden modtager en regning. Først når den første regning er betalt rykker DM Greenkeeping ud anden og tredje gang. Dermed undgår DM Greenkeeping at yde en service, de ikke får betaling for.

“Som sæsonvirksomhed sender vi 34.000 fakturaer ud på omkring to måneder. I nogle uger er det 800 fakturaer om dagen. Der er ikke ret mange bogholdere, der synes, det er sjovt at manuelt bogføre 800 indbetalinger hver dag.”

CFO hos DM Greenkeeping, Brit Horsted Hansen.

Automatisk bogholderi og en “super” betalingsløsning

For DM Greenkeeping var det hverken praktisk eller nemt at få ansat ekstra bogholdere i de tre måneder, hvor der er højsæson.

Der fandtes i virkeligheden ikke andre muligheder for os end at få automatiseret de her processer, og det kunne FarPay heldigvis hjælpe os med. FarPay er det eneste system, jeg kender, der automatiserer bogholderiet og giver fuldt overblik over vores kunder. Faktisk har FarPay automatiseret hele vores proces fra udsendelse af faktura til registering af inbetalinger i e-conomic. Det er en kæmpe arbejdsbyrde der er fjernet fra os.

CFO hos DM Greenkeeping, Brit Horsted Hansen

Med FarPay får DM Greenkeepings kunder en nem og sikker betalingsoplevelse. FarPay giver et godt overblik over fakturaen og gør det let at gennemføre betalingen enten via den betalingsløsning, de foretrækker eller ved at tilmelde sig automatisk betaling. FarPay giver nemlig adgang til alle de gængse betalingsløsninger inklusive MobilePay.

En kunde vendte tilbage på en faktura og skrev “super betalingsløsning”. Det er rart at vide, at det også er en brugervenlig løsning for vores kunder. De kan blot følge et link for at betale deres faktura, som de ønsker, og det er fedt at kunne give vores kunder en bedre samlet kundeoplevelse.

CFO hos DM Greenkeeping, Brit Horsted Hansen

Nemt overblik over kundernes betalingsstatus og automatisk rykkerproces

For Brit er det dog hverken tidsbesparelsen eller kundetilfredsheden, der er den ultimative gevinst ved FarPay lige nu og her. Det er i stedet det hurtige overblik, DM Greenkeeping nu har over deres kunders indbetalinger og betalingsstatus:

“Vi skal ikke længere forholde os særlig meget til de indbetalinger, vi får ind, da FarPay leverer bogføringen, og det er helt sikkert den største lettelse for os. 99.9% af bogføringsforslagene er korrekte, og det giver os et meget hurtigere overblik over, hvem der har betalt og derfor er klar til sit næste besøg og hvem, der skal have en rykker.”

CFO hos DM Greenkeeping, Brit Horsted Hansen

Tidligere skulle DM Greenkeeping selv rykke deres kunder for betaling, nu kører hele processen automatisk igennem FarPay, hvilket også gør den del nem at håndtere. FarPay giver et omfattende overblik over kundernes betalingsstatus, hvilket vil sige, at DM Greenkeeping også kan se, hvis en email med faktura for eksempel slet ikke er nået frem.

“Noget af det vi brugte flere måneder på at få løst sidste år, løser vi fuldt automatisk. Det betyder, at vi er meget mere up-to-date og kan arbejde mere professionelt, hvilket er super vigtigt for vores forretning.”

CFO hos DM Greenkeeping, Brit Horsted Hansen

Vil du også høste gevinsterne fra automatisering af jeres faktureringsprocesser? Få en demo af FarPay her